De abstrakte tendenser efter 2. Verdenskrig

Udsnit af Egon Svarrer's Et tegn (1969)

Flere kunstnere var flygtet til USA som følge af naziregimets forfølgelse under 2. verdenskrig. Efter krigen kom de nye tendenser derfor fra New York og ikke fra Paris som før krigen.

Det betød, at den abstrakte ekspressionisme blev den mest fremtrædende stilretning. Nu skulle det enkelte kunstværk fungere på egne præmisser i kunstnerens afsøgning af egen stil og udtryk. Det betød en mere intens fokusering på farver og flader, som gjorde op med det figurative i billedfladen. Den sanselige oplevelse af værket blev centralt.

I det vestjyske fik lokale kunstnere fra Esbjerg og Fanø opmærksomhed, da de i 1960erne dannede kunstnergruppen Konkylien. Gruppen ønskede at skabe opmærksomhed omkring den kunst, som blomstrede i det vestjyske. Nogle af de kunstnere, som prægede Konkyliens retning og profil var Bent Kokkenborg, Egon Svarrer, Harald E. Jacobsen og Ole Torben Jensen. De havde alle en relation til Fanø.

I løbet af 1960erne trænger en større grad af stilisering igennem med udgangspunkt i det figurative og naturobservationer fx Ortwin Nøbbe med en vis genkendelighed i sit motiv. Resultatet for mange blev imidlertid en stram og ekspressiv abstraktion. Her kan nævnes Lilli Ege, Helle Monies, Harald E. Jacobsen og, Jette With, K.R, Sonderborg og Villy Emil Hansen.

Bent Kokkenborg

1927 - 2019

En af kunstnerne bag Konkylien var Bent Kokkenborg (1927-2017), som var uddannet fra Kunstakademiet i 1958. Kokkenborg flyttede i 1962 til Fanø, som han havde haft et nært forhold til fra barnsben, hvor familiens sommerhus dannede udgangspunkt for besøgene. Kokkenborgs kunst bevægede sig i løbet af 1950'erne i retning af den abstrakte ekspressionisme.

Hans motiv Huse i Sønderho fra 1951 viser en koloristisk tilgang og en abstraktion væk fra det sete. Synsindtrykket fra de hvide og blå huse bliver næsten udvisket med aggressive penselstrøg og en kraftig ekspressiv kolorit. Resultatet er en abstraktion, hvor beskueren i højere grad sanser værket end afkoder synlige elementer.

Erik Svarrre: Konkylie. Olie på lærred. Privateje.

KONKYLIEN

I det vestjyske fik lokale kunstnere fra Esbjerg og Fanø opmærksomhed, da de i 1960'erne dannede kunstnergruppen Konkylien. Gruppen ønskede at skabe opmærksomhed omkring den kunst, som blomstrede i det vestjyske. Udgangspunktet blev Meyers Galleri i Esbjerg, hvor galleriejer Aage Meyer fungerede som praktisk bagmand. Nogle af de kunstnere, som prægede Konkyliens retning og profil var Bent Kokkenborg, Ole Torben Jensen, Harald E. Jacobsen og Egon Svarrer. Kunstnere, som alle havde en relation til Fanø.

I 2013 afholdt Fanø Kunstmuseum udstillingen Konkylien – En vestjysk kunstnergruppe.

Kataloget til udstillingen på 32 sider kan downloades herfra som PDF-fil.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Ole Torben Jensen

F. 1933

Ole Torben Jensen, kaldet "Topper", er født i Esbjerg, men bor i dag på Mors. Han blev uddannet skiltemaler og studerede grafik og maleri på Tegne- og Kunsthåndværkerskolen i København med bl.a. Janue Muus og Isbrandt som lærere. Jensens værker i Fanø Kunstmuseums samling stammer i hovedtræk fra perioden 1968-1971, hvor han arbejdede med en række serigrafier, monotypier samt keramiske værker. Hans udgangspunkt var værkstedet i Nordby, hvor han i 60'erne og 70'erne dannede kunstnerisk parløb med sin kone keramikeren Anne-Lise Jensen.

Jensens serigrafiværk Abstrakt komposition fra 1968 er holdt i gråtoner. Det viser en vis inspiration fra kubisternes collagebrug, hvor elementer flettes ind i hinanden. I Jensens behandling bliver genkendelige genstande omformet til et abstrakt værk, hvor kun enkelte fragmenter af det genkendelige er bevaret. Tilbage står en abstraktion, som udforsker beskuerens møde med værket. Jensen afslører ikke abstraktionens udgangspunkt, men lader det være op til beskueren at afkode værket ved at indlægge egne værdier og oplevelser i afkodningen.

Medstifter i 1962 af kunstnersammenslutningen Konkylien.

Topper har også været kendst skikkelse på sin violin i den legendriske folkemusikgruppe Sand på Gulvet.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Harald E. Jacobsen

F. 1929

Harald E. Jacobsen blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Berlin og Kunstakademiet i København i 1950'erne under Viggo Johansen og Rostrup Boyesen. Siden orienterede han sig mod Paris, som han besøgte flere gange i løbet af 1960'erne.

Hans observationer bliver i en ekspressiv bearbejdning omdannet til abstrakte former, og udsnit af konkrete former blæses op og udfylder hele billedfladen. Det ses i værkerne Havside bjerge fra 1965 og Gravmæle Sønderho Kirkegård fra 1981. Det umiddelbart genkendelige forsvinder i et abstrakt-ekspressionistisk udtryk, når Jacobsen går helt tæt på gravmælet eller klitten. Udsnittet står tilbage som en udforskning af maleriets egenart. Motivet vokser frem i en forenklet og konturagtig form, som oplyses ved et sitrende lys. Sorte tilfældige streger giver indtryk af revner og efterlader et dystert og alvorstungt helhedsindtryk hos beskueren.

Gravmæle Sønderho Kirkegård. 1981.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Egon Svarrer

1925 - 1981

Esbjergenseren Egon Svarrer, der var født i Esbjerg, blev op gennem 1950'erne og 1960'erne eksponent for en mere konkret abstrakt neokonstruktivisme. Han havde afsluttet sin uddannelse fra Kunstakademiet i 1950, hvorfra han modtog både sølv- og den lille guldmedalje. I 1960'erne udforskede han det geometrisk-abstrakte maleri. Et tegn fra 1969 er netop udtryk for denne retning.

Billedet rummer en vis rytmik, som alene fastlægges af rene, stringente farveflader i primær- og sekundærfarver. Motivet er en fuldstændig abstraktion, som er løsrevet fra naturiagttagelser. Derimod viser værket, hvordan neokonstruktivisterne legede med farver og former og lod dem stå som et udtryk for maleriets egen værdi. Værket skulle udelukkende sanses af beskueren.

Svarrer udstillede flere gange på Charlottenborg.

Egon Svarrer: Et teg. 1969.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

1926 - 2009

Ortwin Nøbbes malerier vidner om en videreførelse af et ekspressivt maleri med udgangspunkt i det figurative og naturiagttagelser. Han var søn af Erwin Nøbbe (1882-1948) og tilhørte tredje generation af Nøbbe familien på Fanø. Han havde uddannet sig i Flensborg og på Kunstakademiet i København under professor Aksel Jørgensen. Hans ekspressive stil ses først og fremmest i en koloristisk tilgang til landskabet I løbet af 1960'erne trænger en større grad af stilisering igennem til landskaberne.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

I værket Parti ved Nordre Dige fra 1960 koncentrer han sig om arabesken, som fremkommer i et abstrakt havblik med kantede og klare farveflader. Fladerne bliver indlagt som konstruktioner i landskabet. Teknikken tyder på en vis inspiration fra neokonstruktivismen, hvor Nøbbe synes påvirket af Paul Klees (1879-1940) malestil. Nøbbe indlægger i lighed med Klee en stor grad af poetisk leg med former og farver i sine billeder og bevarer en vis genkendelighed i sit enkle motiv.

Han arvede familiens hus på Nord Land 6 i Sønderho.

Ortwin Nøbbe

Lili Ege

1913 - 2004

Lili Ege (1913-2004) tog sin malefaglige uddannelse i slutningen af 30'erne og begyndelsen af 40'erne på henholdsvis Folmer Bonnens Malerskole og Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder. Ege debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hun kom fra Lolland og havde sin gang på Fanø i årene 1969-85, hvor hun tog ophold i Forsbergs gamle hus (Landevejen 7), som Forsberg kort før sin død i 1938 havde solgte til Billedkunstnernes Forbund. Forbundet har siden udlånt huset til kunstnere, som ønsker ro og fordybelse til deres kunst på Fanø. Eges tilgang til maleriet var dybt forankret i naturobservationer, som hun i gengivelsen på lærredet rensede for særlige kendetegn eller karakteristika. Derved blev billederne en afvisning af den naturalistiske imitationstendens. Ege bearbejdede værkerne med grove strøg eller spartel, og det fremhævede de store vandrette flader i motivet. I billedet Strand, hav og meget himmel reducerede hun landskabets himmel, vand og strand til solide vandrette farvegrupperinger i blå, grå og okker nuancer. Resultatet er en stram og ekspressiv abstraktion.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Helle Monies

1923 - 2010

Billedhugger og maler Helle Monies var uddannet hos billedhugger Lucknow-Nielsen, på Bizzi Høyers malerskole og senere på Kunstakademiet. Hun havde siden barndommen (Søndertoft 2 i Sønderho) haft sin gang på Fanø, hvor hun i laveringer, akvarel, kul og tryk blev inspireret af Fanøs natur.

Fanø Kunstmuseums samling rummer en række litografier af tagrørsstakke. I Rørstakke II fra 1988 gengiver Monies med en både ekspressiv og sart streg samstillinger af tagrør. I Monies streg bliver dette omformet til æstetisk smukke former, som skildres med stor inderlighed og følsomhed. Hun tager afsæt i naturen, men fjerner sig fra det tilfældige og fastholder i stedet de stringente former i en ekspressiv gråtoneskala. Rørstakkene bliver moduleret op som skulpturelle former, der svæver mellem abstraktionen og det figurative. Man kan desuden finde flere akvareller fra Monies hånd, som rummer samme sarthed og inderlighed. Et eksempel er Landskab, hvor hun med få virkemidler får landskabet til at brænde og dirre.

Helle Monies sanselige værker fremviser intet politisk ståsted, hvorimod hun som privatperson fremviste stort engagement i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Hun stiftede modstandsgruppen '1944' sammen med sin daværende forlovede Ib Mogens Bech Christensen, som blev dræbt i 1945. Under navnet "Lone" gennemforte hun flere aktioner mod blandt Hovedpostkontoret, det tyske gesandtsskab samt Frimurerlogen i København. Helle Monies, der ligger begravet på Sønderho ny kirkegård, var lillesøster til Ruth, gift med Reinhard Heinemann.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Jette With

F. 1940

Jette Withs tidlige værker er malet med brede, pastose og summariske penselstrøg i en let sløret, naturalistisk stil. Den beherskede farveholdning ændredes dog i løbet af 60’erne til stærke, rene farver og udtryksformen til det ekspressivt-surrealistiske, som bevæger sig mellem noget naturalistisk og abstrakt. Hun viser en optagethed af ornamentale tendenser, hvor der eksisterer en dialog mellem det ordnede og det mere tilfældige univers. Jette Withs motiver giver udtryk for denne splittelse, som kan ses som et opgør mellem kultur og natur.

Fra 1973 gik Jette With over til at anvende akrylmaling, og formerne blev forenklede, samtidig med at farven samledes i flader. Hun har en forkærlighed for at gentage enkelte motivdele i det samme billede samt for at anvende ornamentet som den bærende grundform.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

K.R.H. Sonderborg

1923 - 2008

Kunstneren Kurt Rudolf Hoffmann valgte i 1951 at kalde sig K.R.H. Sonderborg for at vise sine rødder til Sønderborg. Han var bosat i Hamborg, hvor han studerede maleri, grafik og tekstildesign på Landeskunstschule i 1947-1949. Sonderborg udviklede sit maleri i en ekspressiv abstrakt retning og blev en af Tysklands vigtigste repræsentanter for tachismen, som var en fransk og tysk retning, som udviklede sig gennem 1950'erne. Retningen kan delvis sidestilles med den amerikanske informal action painting, hvor det endelige værk opstod spontant i samspillet mellem lærred, kunstner og maleproces. Resultatet bliver en fuldstændig abstraktion uden nogen virkelighedsgengivelse. Sonderborgs motiv Fra Sonderborg til Sønderho fra 1972 er et eksempel på tachismen.

I Fanø Kunstmuseums samling finder man også værker, hvor Sonderborg bibeholder em genkendelighed i sit værk. Det ses i motivet Master og rigning på skib fra 1972, hvor han vælger at tegne et forenklet udsnit af en konkret genstand, som han blæser op til billedets centrale motiv.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Villy Emil Hansen

1936 - 1997

Villy Emil Hansen var uddannet maler og grafiker. På Odense Tekniske Skole modtog han tegneundervisning ved Albert Elmstedt 1957-58 og debuterede i 1961. En egentlig tilknytning til Fanø havde han så vidt vides ikke.

Villy Emil Hansens serigrafiske værk Abstraktion fra 1987 holder sig også til det nonfigurative maleri, hvor abstraktionen fortrænger enhver genkendelighed. Hans interesse for den russiske konstruktivisme og suprematisme med Kasimir Malevitj (1878-1935) som forbillede fornægter sig ikke i hans værk. Malevitj søgte abstraktionen gennem rene geometriske former og tekniske konstruktioner for at komme frem til en ren følelse fri for ideerne om en objektiv verden.