Niels Holbak

1884 - 1954

Niels Holbak stammede fra en vestjysk bondeslægt, og den sindige ro, der er særegen for folkene her, ses i hans malerier. De har også hjemlige motiver, knyttet som han var til det lokale og til jorden og dyrene. I 1914 slog han sig ned i Esbjerg, hvor hans malerier forenkledes til landskaber, bybilleder og interiører med kun få skikkelser, hver med et stilfærdigt gøremål. Holbak gengav, hvad han oplevede, langt fra abstraktionerne. I slutningen af 1930’rne blev farveholdningen både lysere og livligere, penselstrøgene små og faste, og udtrykket blev mere impressionistisk. Fanø Kunstmuseum ejer en halv snes arbejder af Holbak, og rigtig mange lokale har billeder hængende af den populære maler. Holbak ejede i slutningen af 1920’erne et hus i Nordby.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Jakob Agersnap

1888 - 1958

I 1950 bosatte Jakob Søltoft Agersnap sig i Sønderho (Kropladsen 18), men havde siden 1917 haft sin gang på Fanø. Han var uddannet på Kunstakademiet i perioden 1912-1916, men havde allerede tidligt fattet interesse for maleriet som søn af landskabsmaleren Hans Agersnap (1857-1925).

Kunstnerisk følte Agersnap sig tiltrukket af Olaf Rude og Oluf Høst, og han var i nogle af sine billeder en glimrende kolorist, der opbyggede sit motiv med store, kraftige penselstrøg, men naturen forblev hans udgangspunkt.

I Fanø Kunstmuseums samling kan man se, hvordan Agersnap kraftigt udviklede sit maleri fra 1921 til 1956 med en stærk påvirkning fra Paul Cézanne og Reinhard Heinemann. Agersnaps udgangspunkt var naturiagttagelser, men hans malestil bliver i løbet af 1950'erne mere ekspressiv og fragmenteret. Han vender sig bort fra detaljerne og gengiver landskabet i enkle malestrøg.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Elsa Nøbbe

1892 - 1968

Elsa Nøbbes (1892-1968) og vennen Gert Konopackis udgangspunkt var det figurative, som de krydrede med en kraftig kolorit. Derved kom de frem til en stille ekspressionisme i deres værker. Elsa Nøbbe var en alsidig kunstner, som ud over maleriet også lavede vægtæpper og tekstilhåndværk. Hun var datter af Jacob Nøbbe (1850-1919) og havde sin gang på Fanø en stor del af sit liv. Hun var uddannet på Damenakademie i München, hvor hun gik fra 1918. Både Nøbbe og Konopacki havde en stor kærlighed til arkitektoniske kompositioner og har malet flere mennesketomme interiørbilleder fra deres egne Fanøhuse.

Det er i denne dialog med beskueren, at Nøbbes modernitet skal findes, idet hun i værket udforsker kunstens bevægelsesmuligheder og begrænsninger på lærredet.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Annemarie Hansen

1889 - 1982

Annemarie Hansen havde ligesom Elsa Nøbbe og Gert Konopacki uddannet sig på Münchens og Stuttgarts kunstakademier. Det var venskabet med Elsa Nøbbe, som i 1930'erne førte hende til Fanø. I 1956 anskaffede hun selv et hus i Sønderho, hvor hun fordybede sig i stilleben, landskaber og portrætter. Fanø Kunstmuseum råder over en væsentlig samling af hendes værker, som viser hendes modernistiske flademaleri og ekspressionisme. 

Værket Pige i rødprikket kjole, som Annemarie Hansen malede i 1925, viser hendes modernistiske tilhørsforhold, hvor hun bevidst reducerer formsproget til enkle og primitive former, som ifølge ekspressionisterne var udtryk for en mere naturlig og sandfærdig kunst.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Erwin Nøbbe

 1882 - 1948

Erwin Nøbbe (1882-1948) var søn af Jacob Nøbbe (1850-1919) og bror til Elsa Nøbbe (1892-1968). Han tog sin kunstneriske uddannelse i Berlin, Weimar og på Kunstakademiet i Dresden. Han stiftede bekendtskab med Fanø i 1910, som han trofast gæstede resten af livet. Hans malestil peger i retning af en fortsat impressionistisk fordybelse med anslag til en mere ekspressionistisk fortolkning. Dette ses blandt andet af billedet fra 1913 Landskab med huse. Værkets kolorisme med den orangegule stribe langs vandet og digets grøngrå farvespil viser Nøbbes ekspressive tolkning.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN

Martin Konopacki

1891 - 1946

Martin Konopacki var uddannet på bl.a. Münchens Kunstakademi, og flere gange udstillede han  på Charlottenborg. Konopackis maleri orienterede sig i symbolismens retning. Han var bror til Gert Konopacki (1995-1963) og ligeledes uddannet i Flensborg og på Kunstakademiet i Miinchen. Efter en længere udenlandsrejse kom han i 1920 til Fanø sammen med sin bror.

I Martin Konopackis værker spiller lyset en væsentlig rolle. I motivet Sønderho – huse og mølle viser han, hvordan lyset gennemskærer himlen som en hvid kile i motivet og fremhæver møllen bagerst i billedfladen. Resten af himlen fremstår dyster i sin gråblå farve. Møllen bliver pejlemærket i motivet. Den lyser op og danner en forbindelse til himlen og det guddommelige. Møllen er kendetegnet som symbol på det livgivende og skæbnesvangre, idet møllens hjul kan tolkes som livets hjul, der giver og tager. Konopacki rejste meget i Sydamerika, hvor han døde i Bogota.

GÅ TIL TOPPEN / GÅ TIL FORSIDEN