Samlingen på Fanø Kunstmuseum
Udsnit af Ulla Diedrichsens Moment 4.
Postmodernismen kan man måske ikke kalde en egentlig retning, men karakteristisk for perioden er referencer til kunst fra forskellige tider og forskellige retninge.
Kunstnerne fra denne periode på Fanø Kunstmuseum er præget af den internationale kunstscene, samtidig med at de har deres egen individuelle stil.
Karakteristisk for de kunstnere, som er repræsenteret på Fanø Kunstmuseum, fra 90´erne og frem til i dag, er deres afhængighed af den natur som omgiver dem.
Erik Enevold (1926), som i 90´erne flyttede fra Odense til Fanø, er præget af postmodernismens leg med farver. Jørgen von Hahns (1940) tegninger og akvareller er inspireret af fortiden og skaber et eventyrligt univers.
På samme måde spiller fortiden gennem renæssancemaleren Sandro Botticellis en stor rolle for Hans Tyrrestrups (1944) Venus-motiver, og hans stil er præget af klare og skarpe farver. Glæden ved farver kendetegner ligeledes kunstneren Finn Hjortskov Jensen (1936), som i mange år var aktiv i kunstnergruppen Violet Sol.
Fanø Kunstmuseum råder desuden over værker af fire markante kvindelige kunstnere fra denne periode. For maleren Birthe Ohsten (1934)er det impressionismen, som er udgangspunkt; Ulla Diedrichsen (1950) og Trine Søndergaard (1972) er repæsenteret med fotografier.
Ulla Didrichsens fotografier spiller på en dialog med andre kunstretninger, og Trine Søndergaards fotoserie med Fanø kvindernes specielle hovedbeklædning er en kommentar til den aktuelle tørklædedebat.
Billederne af Marie Louise Exner (1967), Julius Exners tipoldebarn, er præget af abstrakte motiver. Marie Louise Exner er uddannet tegner og grafiker fra Kolding Designskole, og i hendes værker er den sorte streg ofte fremtrædende, mens farverne er begrænsede.
Erik Enevold
1926 - 2016
Maleren og grafikeren Erik Enevolds kunstneriske karriere tager udgangspunkt i grafikken, men han orienterede sig hurtigt i retning af olie- og akvarelmaleriet.
Enevold valgte i starten af 1990'erne at flytte til Sønderho, hvor hjemmet blev basen for hans kunst. Hans værker i Fanø Kunstmuseums samling er alle præget af en eventyragtig og hemmelighedsfuld stemning, som viser en videreudvikling af Enevolds arbejde med raderinger i perioden fra 1950'erne til 1970'erne. I motivet Fanøgård indlægger han et tæt bevokset krat i forgrunden, der nærmest som et tjørnekrat afskærmer gården bagerst i billedfladen fra beskueren. Sceneriet er henlagt til efteråret, hvor bladene er væk fra krattet, og jorden har taget farve fra det farvestrålende efterårsløv. Krattet slører ikke helt udsynet til gården, men anviser heller ikke nogen veje til den. Enevold får derved huset til at fremstå mystisk og stille i sin hvide pragt – op imod det mørke landskab og krat og den urolige himmel. Han understøtter stemningen ved at benytte bølgende penselstrøg, der får maleriet til at vibrere og danse. Værket peger på en reference til eventyret om Tornerose, som sammensat med en almindelig dansk bondegård viser et tilhørsforhold til postmodernismen, hvor krydshenvisninger, leg med farver, struktur og historie får en helt ny mening. Beskueren bliver prinsen, som skal afdække vejen til prinsessen eller meningen med billedet. Enevolds billeder viser imidlertid også en dybfølt inderlighed til den natur, som han gengiver.
Erik Enevold udstillede i en årrække på Kunstnernes Efterårsudstilling. Gennem 21 år boede han Landevejen 51 i Sønderho. Hans mor var forfatterinden Karen Enevold. I 2016 arrangerede Fanø Kunstmuseum en mindeudstilling.
"Mine billeder er en syntese af det, jeg ser og oplever – for efterfølgende at genskabe det ved staffeliet".
Erik Enevold citat.
Jørgen von Hahn
1940 - 2024
Jørgen von Hahn blev uddannet af maleren Petri Gissel på Kunsthåndværkerskolen og Grafisk Skole, hvor han var elev hos Palle Nielsen.
Jørgen von Hahns tegninger, litografier og akvareller rummer på en gang et ekspressivt og meget sanseligt udtryk, som peger frem mod postmodernismens leg med forskellige tider og genrer. Hahn kom til Fanø første gang i 1954 og valgte i 1965 at bosætte sig i sommerhalvåret i Sønderho (Kropladsen 2). Han er medlem af Septemberudstillingen, som er et fællesskab af lokale kunstnere, og som har Fanø som udgangspunkt for dens kunst og virke.
Von Hahns stil rummer en stor grad af inspiration fra barokkens tegnekunst, hvor især fascinationen af Rembrandt (1606-1669) synes til stede. Von Hahn benytter i lighed med Rembrandt en kraftig lys/skyggevirkning til at give motiverne tyngde og dramatik. I Modeller fremstiller von Hahn med en sensitiv streg nøgne, unge modeller. Værkets modernitet skal findes i den fragmenterede opbygning og det skitseagtige præg. Samtidig bruger von Hahn barokkens pompøse tegnestil med fuldendte og ideale figurfremstillinger og en markant lys/skyggevirkning i dette postmodernistiske værk. Resultatet bliver et eventyrligt univers. Hahns meget ekspressive og sensitive streg kommer også klart frem i tegningerne af Huse på Fanø fra 1966.
Jørgen von Hahn har udstillet på bla. Charlottenborg, Kunstnernes Efterårs- og Påskeudstilling. Han har illustreret adskillige bøger, herunder Nordiske guder og heltesagn, H.C. Andersens Snedronningen og Skyggen. I 2010 afholdt Fanø Kunstmuseum en udstilling i anledning af Jørgen von Hahns 70 års fødselsdag. Udstillingen blev kaldt 50 år på Fanø.
"Det er mennsker, som fremfor alt optager von Hahn i kunsten, den psykologiske karakter, den skulpturelle dimension og kompositionsbalancen i den enkelte figur".
Knud Voss, kunsthistoriker
Den 2. november 2024 døde Jørgen von Hahn 83 år gammel. I den anledning skrev vennen Jørgen Bjørslev nogle smukke og rammende mindeord.
Hans Tyrrestrup
F. 1944
Hans Tyrrestrup, der er født i Esbjerg, debuterede i 1960'erne som autodidakt maler, med en stil som både rummede påvirkninger fra den amerikanske abstrakte ekspressionisme og de mere hjemlige Oluf Høst (1884-1966) og Asger Jorn (1914-1973). Kunstnere, som han havde stiftet personligt bekendtskab med. Mødet med de indflydelsesrige kunstnere prægede hans malestil mod en europæisk abstrakt ekspressionisme. Tyrrestrup kalder selv sin stil lyrisk ekspressionisme, og hans farveholdning er kraftig og præget af brede penselstrøg med et farvespil af skarpe, klare og komplementære nuancer. Han kombinerer ofte det abstrakte og det figurative, hvor landskabet og naturen danner udgangspunkt og inspirationskilde. Dernæst opløser han det figurative, så abstraktionen står tilbage.
På Fanø Kunstmuseum kan man opleve hans maleri Venusvariant, Fanø fra 2000. Motivet viser en ekspressiv og spontan stil, hvor det figurative både synes til stede og fraværende.
Tyrrestrup har udstillet på både Kunstnernes Efterårs- og Påskeudstillinger. Han er medlem af Septemberudstillingen og af kunstnersammenslutningen PRO, som tidligere havde Charlottenborg som udgangspunkt for sine udstillinger.
Finn Hjortskov Jensen
1936 - 2023
Finn Hjortskov Jensen har gennem sin karriere arbejdet intenst for udviklingen af et nyekspressionistisk maleri. Han var aktiv i kunstnergruppen Violet Sol, som i perioden 1971-1988 talte en række yngre malere, som med udgangspunkt i naturiagttagelser og en stærk kolorit ønskede at skabe udtryksfulde billeder. I 1988 opløstes Violet Sol, og Hjortskov Jensen sluttede sig det efterfølgende år til kunstnersammenslutningen Kammeraterne, som han fortsat er medlem af. Hjortskov Jensen blev uddannet på Kunstakademiet i København i perioden 1969-1975, hvor han gik hos Ejler Bille, Egill Jacobsen og Wilhelm Freddie. Bille og Jacobsen var begge tidligere medlemmer af Cobrabevægelsen, hvis udgangspunkt var en spontan, koloristisk abstraktion.
Hjortskov Jensens billeder i Fanø Kunstmuseums samling viser med deres markante kolorisme en vis indflydelse fra disse professorer og kunstnere. De sanselige billeder giver indtryk af en form for modulering af billedfladen med klare farver, som indskydes i motivet og glider over hinanden. Hjortskov Jensens farverige billeder bliver dermed en mediering mellem det figurative og det abstrakte. Det er for eksempel tilfældet i billedet Mod Ribe Domkirke fra 1999, hvor han bruger brede pensler til at skabe struktur og dybde i maleriet. Hjortskov kan også arbejde med et langt mere sensitivt og sart udtryk, som det er tilfældet med Søren Jessens Sand, Fanø fra 1997. Her er det fortsat glæden ved farverne, der fanger beskueren, men de er påført i et let og laserende lag, som associerer til akvarelmaleriet. Finn Hjortskov-Jensen flyttede til Rindby i 1995.
Finn Hjortskov Jensen har givet denne karakteristik af sig selv som maler. "Jeg maler i et figurativt, ekspressivt formsprog, med udgangspunkt i den nære virkelighed, landskab, menneske, opstilling. Farven er det overordnede mål, gnnem hvilken oplevelsen formidles".
"En gammel dam
En frø springer
Plask"
Matsuo Basho's haiku-digt fra 1600-tallet er Hjortskov Jensens yndlingsdigt.
Birthe Ohsten
1938 - 2019
Birte Ohsten, der debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i 1958, er uddannet på Kunstakademiets Malerskole 1958-1965 hos Søren Hjorth Nielsen. Hun har i en lang række tegninger, akvareller og oliemalerier kredset om forholdet mellem menneske og natur, set under forskellige livsbetingelser, men altid i indbyrdes harmoni. Hendes udgangspunkt er en senimpressionistisk malestil, hvor hun holder af at gengive naturens indtryk på lærredet.
De værker, som Fanø Kunstmuseum råder over i sin samling, udtrykker imidlertid en mere ekspressiv naturalisme, hvor klare og stærke farver sammensat med en udflydende afgrænsning mellem genstandene i billedet får værket til at dirre. Ohstens motiver fra Fanø stammer fra et ophold i 1991, hvor hun blandt andet malede Huse i Sønderho. Dette værk viser et koloristisk udgangspunkt, hvor en turkisblå himmel spiller op mod husenes klare røde og gule farver. Farverne indgår i en dialog med en udvisket grålig forgrund. Den røde farve i husene bliver yderligere fremhævet gennem den grønne komplementærfarve. Den kraftfulde farvebehandling ses også i motivet Rødt hus med grøn dør fra 1969, hvor illusionen af et hus udelukkende er bibeholdt i farvefladernes placering.
Birthe Ohsten bosatte sig i 1983 i Stenbjerg i Thy.
.jpg?etag=%22b3f9-60204fb9%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "P1070324(96)")
Ulla Diedrichsen
F. 1950
Ulla Diedrichsen (1950) er født og opvokset i Esbjerg, men har en stor del af sit liv opholdt sig på Fanø. Kontakten og oplevelserne på øen har været udgangspunkt for en betydelig del af hendes værker. Hendes udgangspunkt er ofte fotografiet, som hun i flere tilfælde har koblet med maleriet og på den måde skabt nye dimensioner i værket. Hendes værker og udstillinger er ofte præget af en stram tematik, som underbygger hendes budskaber og oplevelser.
Diedrichsen er uddannet fra Aarhus Kunstakademi og Det jyske Kunstakademi. I 1986/87 fulgte hun Andy Warhol i New York, hvor han arbejde med silketryk på "The Factory". På Fanø Kunstmuseum er hun blandt andet repræsenteret ved et stort fototriptykon Moment 4, som viser den storslåede natur på Fanø. Værkerne hænger nøje sammen med filmen Når jorden synger, som er en dokumentarfilm over hendes oplevelser og arbejde på Fanø.
Diedrichsen pointerer, at hun med fotoarbejdet ikke udelukkende ønsker at gengive det synlige. Med kameraet indfanger hun eksistentielle oplevelser af en storslået, uforståelig og uendelig natur. Hun fokuserer på horisontsammenstødet, hvor det synlige mødes med det usynlige, og hvor det endelige mødes med det uendelige. Fotografierne bliver ekspressive værker, hvor beskueren indfanges af det sælsomme lys og viddernes uendelighed. Landskabet er præget af vandrette linjer og er mennesketomt — det er udelukkende lyset, som skaber en dramatisk og dragende stemning i værkerne.
Marie-Louise Exner
F. 1967
Marie-Louise Exner tilhørsforhold til Fanø og Sønderho startede ved et tilfælde i 1995, hvor hun ved sit første besøg øjeblikkelig blev grebet og tiltrukket af øen. Trods hendes slægtskab med Julius Exner, som var hendes tipoldefar, havde hun ikke tidligere haft sin gang her. Mødet blev hurtigt omsat til en beslutning om permanent at bosætte sig på Fanø.
Marie-Louise Exner er uddannet tegner og grafiker fra blandt andet Designskolen i Kolding. Hendes abstrakte motiver beror på naturbetragtninger, men i hendes bearbejdning bryder hun med det genkendelige og fremtrækker en stor grad af abstraktion. Værkerne fra hendes hånd i Fanø Kunstmuseums samling tager udgangspunkt i tegningen eller grafikken, som i hendes bearbejdning bliver dirrende og yderst abstrakte motiver. Det ses for eksempel i hendes motiver Gyldent græs fra 2004/2008, hvor hun distancerer sig fra synsindtrykket og fokuserer på tynde sorte streger, som hun forbinder med større flader af guld. Resultatet bliver en yndefuld rytmik på papiret, som leder tankerne hen på nodegengivelser og musiske værker. Exners værker holder sig ofte til en begrænset kolorit, hvor den sorte streg er fremtrædende. Det gælder eksempelvis raderingen Strand. Her er ethvert naturindtryk atter visket væk, og Exner har opløst billedet i en abstraktion af vibrerende sorte streger. Værket rummer ikke samme yndefuldhed som Gyldent græs, men fremstår som kraftfulde tegn på papiret – uden anden henvisning end til en æstetisk oplevelse.
Marie-Louise Exner har været gæst på kunstnersammenslutningerne Vrå og Vestjyllandsudstillingen og er medlem af Septemberudstillingen og Billedkunstnernes Forbund. Hun underviser på Billedkunstnerisk Grundkursus på Esbjerg Kulturskole og er indehaver af Exners Kunsthandel i Sønderho.
"Giv mig et landskab, en cykel, et par gode ben!"
"Citatet stammer fra Marie-Louise Exner og afspejler i al sin enkelhed hendes tilgang til sin kunst. Sansningen af landskabet er udgangspunktet for ideers fødsel og værkets tilblivelse".
Fra udstillingen "Lad græsset gro" 2013 i Galleri Jakobsen i Lønstrup.
Fanø Kunstmuseum. Nord Land 5, Sønderho, 6720 Fanø
Åbningstider: Tirsdag - søndag 13-17. Mandag lukket. Entré m.m. >
Tlf. 75 16 40 44 – CVR nr.: 17 31 42 38 – post@fanoekunstmuseum.dk – MobilePay 41026
Opdateret 8. december 2024.