Udstillinger  2024 > Forsiden

Kinesiske skatte fra Nationalmuseet

Kina til Fanø

Udstillingen vistes indtil 22. oktober 2023

Hen over sommeren er Fanø Kunstmuseum som forvandlet til et kinesisk skatkammer, med 22 kinesiske værker fra Nationalmuseets samling for første gang vist uden for København. Her tager de gæsterne med til Riget i Midten i 17- og 1800-tallet.

Her oplever vi de vigtigste mødesteder mellem Europa og Kina i perioden. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

Udstilling og bog er støttet af Sportgoodsfonden samt Inger og Jørgen Nygaard Larsen Fond.


Bogen findes på dansk og på tysk og begge kan købes i boghandelen, herunder i Fanø Boghandel.

Fem stjerner til Benjamin Asmussens bog "Kina til Fanø" 

"Kataloget er særdeles indbydende med masser af flotte illustrationer. Kombinationen af tekst og billeder er optimal, så alle læsere kan sætte sig ind i kultur og levevis gennem århundreder i Riget i Midten".
Niels Lyksted i Kulturinformation


Bog og udstilling – En oplevelse af de helt store

skriver Erik Ingemann Sørensen på Historie-online: "Det er lykkedes Benjamin Asmussen at lave denne fantastiske udstilling og tilhørende bog. Jeg kan kun anbefale at købe bogen samt at besøge Fanø Kunstmuseum. En oplevelse af de helt store.


Bogen Kina til Fanø – kinesiske skatte fra Nationalmuseet er udgivet af Fanø Kunstmuseum i samarbejde med Gads Forlag og skrevet af museumsinspektør, ph.d. Benjamin Asmussen fra M/S Museet for Søfart, der i en årrække har forsket og formidlet dansk-kinesiske forbindelser. Se forlagets pressemeddelelse her.


Von China bis Fanø. Informationen auf Deutsch >>>

The Society of Wild Life Artist

Udstillingen vistes indtil 22. oktober 2023

Darren Woodhead tegner en blåhals. Foto: Marco Brodde.

Fanø Kunstmuseum, Nationalpark Vadehavet og The Society of Wildlife Artists (SWLA) byder velkommen til en unik udstilling, der er resultatet af et mangeårigt samarbejde.


Samarbejdet med SWLA opstod i 2017. Naturvejleder ved Fanø Kommune, Marco Brodde, der selv er medlem af kunstnergruppen udviklede dengang idéen om at lade nogle af de fremmeste naturkunstnere i Europa besøge Vadehavet.


Udvalgte medlemmer af SWLA har gennem to ugelange besøg arbejdet med Vadehavets landskaber, dets fugle og kulturhistorie på papir, lærred og i skulpturer. Første gang i Tøndermarsken og Vadehavets sydlige del i 2019. Efter Corona-pandemien besøgte en ny SWLA gruppe Fanø og den nordlige del af Vadehavet. Gennem workshops for skoler og forskellige events mødte lokalbefolkningerne de forskellige kunstnere og fik indblik i den kreative proces.

Besøg – venter besøg – får besøg – kommer på besøg

Udstillingen vistes indtil til 22. oktober 2023

Om udstillingen udtaler Birgit Knudsen, formand for Fanø Kunstmuseum:

"Livet på en ø bærer præg af, at mændene sejlede ud. På Fanø var det på langfart. Det skabte en form for besøgssituationen, hvor man kan sige, at mændene kom på besøg, når de var hjemme og kvinderne venter på besøg, når mændene er ude. Det gav en helt speciel livsform, for kvinderne klarede alt, både de typiske kvindejobs men også mændenes job, så når mændene var hjemme var deres rolle ikke klart defineret, for øsamfundet fungerede som et matriarkat".